Sura An-Nur — Vers 40

Ordforklaringer:

• لُجِّيّ (Lujjiyy): Dybt hav, hvor bølgerne tårner sig op.
• يَغْشَاهُ (Yaghshahu): Dækker det, omslutter det.
• لَمْ يَكَدْ يَرَاهَا (Lam yakad yaraha): Han var næsten ikke i stand til at se den, endsige faktisk se den.

Tolkning af verset:

Dette vers beskriver de vantro og deres handlinger med et andet stærkt billede: Deres gerninger ligner mørke i et dybt, bundløst hav, hvor en mægtig bølge dækker overfladen, og oven på denne bølge er der endnu en bølge, og over dem alle ligger et tæt skylag. Mørket er således lagdelt – mørket fra havets dyb, mørket fra bølgerne, og mørket fra skyerne – og det hober sig op, lag efter lag. Hvis en person i dette mørke strækker sin hånd ud, kan han næsten ikke se den, så intenst er mørket.

Sådan er den vantro, der har vendt sig bort fra Gud: Hans hjerte er dækket af lag af uvidenhed, tvivl, vildfarelse og forhærdelse, som hober sig op og skjuler sandheden for ham. Hans handlinger, uanset hvor mange de er, giver ham intet lys eller vejledning, fordi de er bygget på vantro og hykleri. Til sidst fastslår verset en fundamental sandhed: Den, som Gud ikke giver lys – det vil sige vejledning og tro – han har intet lys overhovedet. Han er fortabt i mørket, både i denne verden og i det hinsides, hvor han ikke vil finde nogen vej til Paradiset.

Udledte visdomme og formaninger:

• Troen er et lys fra Gud, som Han skænker, hvem Han vil, og uden dette lys er mennesket fortabt i mørke, uanset hvor meget det stræber.
• Synd og vantro hober sig op som lag af mørke, der gradvist kvæler hjertet og fjerner det fra sandheden – derfor skal man vogte sit hjerte og søge renselse.
• Verset opfordrer den troende til at søge Guds lys gennem bøn, læsning af Koranen og oprigtig handling, så hjertet forbliver oplyst og ikke synker ned i mørkets lag.
• Det minder os om Guds nåde: Han har sendt os lyset i form af Koranen og profetens vejledning, så vi ikke efterlades i mørket – og dette er en uvurderlig gave, som vi bør takke Ham for og holde fast i.