Sura Al-Furqan — Vers 2

Ord- og udtryksforklaring:

• "Mulk" (مُلْك): betyder her fuldstændig herredømme og suverænitet over alt, både det synlige og usynlige.
• "Sharīk" (شَرِيك): en partner eller medejer, som deler magten med en anden.
• "Khallaga" (خَلَقَ): at skabe noget fra intet og bringe det til eksistens.
• "Qaddara" (قَدَّرَ): at fastsætte og tilrettelægge alt med præcision og efter en bestemt plan og visdom.

Tolkning af verset:

Dette vers beskriver Allahs fuldkomne egenskaber og hans eneret til guddommelighed. Han er den, der alene ejer herredømmet over himlene og jorden – intet sker i dem uden hans vilje og tilladelse. Han har ikke taget sig et barn, hvilket er en afvisning af dem, der tillægger ham afkom, som nogle kristne hævder om Jesus (fred være med ham). Og der er ingen partner eller medejer for ham i hans herredømme, hvilket er en afvisning af dem, der hævder, at der findes andre guder eller medvæsener, der deler magten med ham – som nogle af Quraysh’s folk sagde, at de havde partnere i tilbedelsen. Derudover er han den, der har skabt alle ting – intet er undtaget – og han har tilrettelagt og fastsat hver eneste skabning på den måde, der passer til dens formål og visdom. Alt er skabt med præcision og uden fejl eller mangel, så intet i skabelsen er tilfældigt eller uden formål.

Udledte visdomme og formaninger:

• Verset lærer os, at Allah er den eneste, der fortjener tilbedelse, fordi han alene ejer alt og har skabt alt. Når vi erkender dette, bliver vores hjerter fyldt med ydmyghed og taknemmelighed.
• At Allah ikke har et barn eller en partner viser os hans absolutte ophøjethed og uafhængighed. Dette renser vores tro fra enhver form for afguderi og styrker vores monoteisme (tawhid).
• At alt er skabt med præcision og efter en plan giver os tryghed og tillid til, at intet i vores liv er tilfældigt. Selv i modgang er der en dybere mening, som vi måske ikke forstår nu, men som Allah har fastlagt med visdom.
• Verset opfordrer os til at betragte naturen og universet omkring os – fra stjernerne på himlen til de mindste skabninger på jorden – for at se Allahs perfekte skabelse og dermed styrke vores tro og kærlighed til ham.