Sura Al-Imran — Vers 140

Ord- og udtryksforklaring:

• Qarḥ (قَرْحٌ): Sår, kvæstelser og tab af liv – det, der rammer kroppen af skade i kamp.
• Nudāwiluhā (نُدَاوِلُهَا): Vi lader dagene skifte – dvs. vi lader sejr og nederlag gå på skift mellem mennesker.
• Shuhadā' (شُهَدَاءَ): Vidner – her i betydningen dem, der hædres med martyrdøden på Guds vej.

Tolkning af verset:

O I troende! Hvis I blev ramt af sår, kvæstelser og tab den dag i Uhud, så husk, at fjenden (de vantro) også blev ramt af lignende sår, kvæstelser og tab i Badr – hvor I sejrede over dem og påførte dem store tab. Sådanne dage lader Vi skifte mellem mennesker; nogle gange er sejren med de troende, og andre gange med andre. Dette sker ikke tilfældigt, men ud fra Visdommens Herre, for at det skal blive klart, hvem der er oprigtig i sin tro, og hvem der kun lader som om – og for at Gud kan hædre nogle af jer med martyrdøden, som er en stor ære og belønning. Og Gud elsker ikke dem, der gør uret mod sig selv ved at blive siddende hjemme og undlade at kæmpe på Hans vej, når de har evnen til det. Dette indeholder en indirekte kritik af hyklerne, der undlod at deltage i kampen.

Udledte visdomme og formaninger:

• Sejr og nederlag er en del af Guds visdom med at prøve mennesker; ingen sejr er evig, og intet nederlag er endeligt for den troende.
• Lidelse og tab i Guds sag er ikke forgæves – tværtimod er det en vej til ophøjelse og en mulighed for at opnå martyrdødens ære.
• Troens oprigtighed bevises gennem handling og offer, ikke blot gennem ord.
• Martyrdøden er en hæder, som Gud giver til dem, Han elsker – og den er blandt de højeste grader i Paradiset.
• At undlade at kæmpe for retfærdighed og sandhed, når man har evnen, er en form for uret mod sig selv, som Gud ikke elsker.
• Den troende skal have et langt perspektiv og ikke lade sig knuse af midlertidige nederlag, for historien tilhører Gud, og Han lader dagene skifte blandt mennesker for at prøve deres tålmodighed og standhaftighed.