Sura Al-Imran — Vers 88

Ordforklaring:

• Khālidīna fīhā: De skal forblive i den (forbandelsen/ilden) for evigt.
• Lā yukhaffafu ʿanhumu al-ʿadhāb: Straffen lettes ikke for dem, selv ikke for et øjeblik.
• Wa lā hum yunẓarūn: De får ikke udsættelse eller henstand.

Tolkning af verset:

De, som fortjener Guds forbandelse og vrede, skal forblive i denne forbandelse og i Helvedes ild for evigt uden nogen ende. Deres straf vil hverken blive lettet eller formindsket, så de kan få et øjebliks hvile eller lindring. De vil heller ikke få nogen udsættelse eller mulighed for at undskylde sig, vende tilbage til livet for at fortryde, eller blive hørt med nogen form for bøn eller undskyldning. De er fuldstændig overladt til den evige straf uden håb om befrielse eller nåde.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Dette vers viser alvoren af at vende ryggen til sandheden efter at have modtaget den, og advarer mod at følge vildfarelse og hykleri, som fører til et evigt fortabt liv.
• Det understreger Guds retfærdighed, idet Han straffer dem, der fortjener det, og at Hans straf er fuldkommen retfærdig og ikke uretfærdig.
• Verset opfordrer den troende til at søge Guds nåde og barmhjertighed i dette liv, og til at frygte følgerne af synd og ulydighed, så man ikke ender i en tilstand, hvor der hverken er lindring eller udsættelse.
• Det minder os om vigtigheden af at holde fast i troen og oprigtigheden over for Gud, og at undgå alt, der kan føre til Hans vrede og forbandelse.
• Det giver også et klart billede af forskellen mellem de troendes skæbne i Paradiset og de vantros skæbne i Helvede, hvilket styrker troen og ønsket om at gøre gode gerninger for at opnå Guds tilfredshed og nåde.