Sura Fatir — Vers 7

Ordforklaringer:

• Kuffar (كَفَرُوا): De, der fornægter Allahs enhed og Hans sendebud, og som følger Satan.
• Amilu al-salihat (عَمِلُوا الصَّالِحَاتِ): De, der udfører gode og retskafne handlinger i overensstemmelse med Allahs lovgivning.
• Maghfirah (مَغْفِرَةٌ): Allahs tilgivelse, som dækker over synder og udsletter dem.
• Ajrun kabir (أَجْرٌ كَبِيرٌ): En stor og rigelig belønning, som er Paradiset.

Tolkning af verset:

Allah, den Ophøjede, klargør her de to gruppers skæbne på dommens dag. De, der har fornægtet Allah og Hans sendebud, og som har valgt at følge Satan i stedet for Allahs vejledning, vil få en streng og smertefuld straf i det hinsides. Deres straf er uundgåelig og intens, fordi de vendte sig bort fra sandheden med vilje.

På den anden side er der dem, der troede på Allah med oprigtig tro, og som efterfølgende handlede i overensstemmelse med denne tro ved at udføre gode gerninger. For dem er der Allahs tilgivelse, som dækker over deres synder og fejltrin, så de ikke stilles til regnskab for dem. Derudover venter der dem en stor belønning, som intet øje har set, og ingen øre har hørt – nemlig Paradiset med dets evige glæder og Allahs velbehag.

Udledte lærdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at Allahs retfærdighed er fuldkommen. Han truer ikke tomt, og Hans løfte er sandt. Det opmuntrer den troende til at holde fast i troen og gode handlinger, fordi belønningen er ufattelig stor. Samtidig advarer det dem, der vender sig bort, om at konsekvensen er alvorlig. Verset giver håb til synderen, der vender tilbage til Allah i oprigtig tro og handling, fordi Allahs tilgivelse omfatter alle synder, uanset hvor store de er. Det viser også, at tro og handling er uadskillelige – troen uden gode gerninger er ikke nok, og gode gerninger uden tro er ikke accepteret. Dette er en nåde fra Allah, der åbner døren til frelse for alle, der søger Hans vej med oprigtighed.