Sura Ar-Rahman — Vers 25

Ordforklaring:

• آلاء: betyder Guds utallige velsignelser og goder.
• تُكَذِّبَانِ: benægter eller afviser (henvendt til to parter).

Tolkning af verset:

Efter at have nævnt en række af sine store velsignelser – herunder skabelsen af havet og de skibe, der sejler på det, samt den vejledning, mennesket har fået til at udnytte disse ressourcer – gentager Allah dette retoriske spørgsmål: "Hvilken af jeres Herres velsignelser vil I to benægte?" Henvendelsen er til både mennesker og jinn, som tilsammen udgør de to tunge skabninger (ath-thaqalān). Spørgsmålet er ikke et ægte spørgsmål, men en påmindelse og en bebrejdelse, der understreger, at ingen af disse velsignelser kan benægtes. Allah opremser sine goder den ene efter den anden, og efter hver enkelt velsignelse stiller Han dette spørgsmål for at gøre det umuligt for nogen at benægte dem – for hvordan kan man benægte noget, man tydeligt ser og nyder godt af? Verset fremhæver således Guds enorme nåde mod begge skabninger, mennesker og jinn, og udfordrer dem til at pege på én eneste velsignelse, de kan afvise.

Udledte visdomme og formaninger:

• Allahs velsignelser er så mange og omfattende, at de ikke kan tælles eller benægtes; selv havets tjenester og skibenes sejlads er en del af Hans nåde, som mennesket ofte tager for givet.
• Verset lærer os at være taknemmelige og bevidste om Guds goder i stedet for at være skødesløse eller benægtende.
• Henvendelsen til både mennesker og jinn viser, at Guds barmhjertighed og velsignelser omfatter alle skabninger, og at ingen er uden for Hans omsorg.
• At gentage spørgsmålet i surah’en vækker hjertet og opfordrer til konstant refleksion over Guds gaver, hvilket styrker troen og kærligheden til Skaberen.
• Erkendelsen af, at vi ikke kan benægte Guds velsignelser, leder os naturligt til at underkaste os Ham og takke Ham, hvilket er kernen i islamisk tilbedelse.