Sura Al-An'am — Vers 38

Betydning af udvalgte ord i verset:

• "Dābbah" (دَابَّة): Ethvert levende væsen, der bevæger sig på jorden, herunder dyr, der går, kryber eller kravler.
• "Umem" (أُمَم): Grupper eller samfund af samme art.
• "Farraṭnā" (فَرَّطْنَا): Vi har forsømt, overset eller undladt.
• "Al-Kitāb" (الْكِتَاب): Den bevarede tavle (Al-Lawh Al-Mahfuz), hvor alt er optegnet.
• "Yuḥsharūn" (يُحْشَرُونَ): De samles og samles op til dommens dag.

Fortolkning af verset:

I dette vers gør Allah os opmærksomme på, at der ikke findes noget dyr på jorden, der bevæger sig, og ingen fugl, der flyver med sine to vinger i luften, uden at de udgør fællesskaber, der ligner jer – I mennesker – i deres skabelse, forsørgelse og livsordning. De er skabt med visdom, får deres næring fra Allah, og deres livsbaner er fastlagt. Allah forsømmer intet i den bevarede tavle; alt, stort som småt, er nedskrevet og registreret hos Ham, og intet er udeladt. Derefter vil alle disse skabninger blive samlet hos deres Herre på dommens dag, hvor Han vil dømme mellem dem med retfærdighed og give hver enkelt det, den fortjener.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Verset viser Allahs omfattende omsorg og retfærdighed, som omfatter alle skabninger – ikke kun mennesker, men også dyr og fugle – hvilket afspejler den islamske lære om barmhjertighed mod alt levende.
• Det minder os om, at intet i denne verden er tilfældigt eller uden formål; alt er en del af Allahs præcise plan og optegnet i Hans bog.
• Troen på opstandelsen og samlingen hos Allah skaber en dyb følelse af ansvarlighed i hjertet, fordi vi ved, at vi vil stå til regnskab for vores handlinger, hvilket opmuntrer os til at gøre godt og undgå ondt.
• Verset styrker følelsen af forbindelse til naturen og alle skabninger, hvilket gør muslimen mere opmærksom på at behandle dyr og miljø med venlighed og respekt, da de er en del af Guds skaberværk, som Han værner om.