Sura Al-An'am — Vers 78

Ordforklaringer:

• بَازِغَةً (bazighah): Solen, der stiger op og bryder frem med sit lys.
• أَفَلَتْ (afalat): Den gik ned og forsvandt fra horisonten.
• بَرِيءٌ (bari’): Jeg er fri og uskyldig, og jeg har intet med det at gøre.

Tolkning af verset:

Da profeten Ibrahim (fred være med ham) så solen stige op med sit strålende lys, sagde han til sit folk: "Er denne min Herre? Denne er større end stjernen og månen." Men da solen gik ned og forsvandt, vendte han sig bort fra den og sagde til sit folk: "O mit folk! Jeg er fri og uskyldig over for alt det, I tilbeder sammen med Allah – af idoler, stjerner og andre skabte ting." Med dette ønskede han at vise dem, at intet af det, der forandrer sig, forsvinder eller er begrænset, kan være Gud. Gud er den Evige, som aldrig ændrer sig, og som har skabt alt.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Verset lærer os vigtigheden af at bruge fornuften og iagttagelsen af naturen til at erkende Allahs eksistens og enhed. Alt, der ændrer sig eller forsvinder, kan ikke være guddommeligt.
• Det viser profeten Ibrahims oprigtige søgen efter sandheden og hans mod til at afvise falske guder offentligt, selv over for sit eget folk.
• Verset opfordrer os til at rense vores tro fra enhver form for afguderi og til at hengive os helt til Allah alene, som er den eneste sande Herre.
• Det minder os om, at en sand troende ikke er bange for at sige sandheden og tage afstand fra overtro og falske forestillinger, uanset hvor udbredte de er.