Sura As-Saff — Vers 1

1) Betydningen af udvalgte ord:

• "سَبَّحَ" (sabbaha): At ophøje og rense Allah fra alt, der ikke sømmer sig for Ham; at helligholde Ham og frikende Ham fra enhver mangel eller defekt.
• "الْعَزِيزُ" (al-'Aziz): Den Almægtige, den Uovervindelige, som ingen kan besejre eller modstå.
• "الْحَكِيمُ" (al-Hakim): Den Allerviiseste, som handler med fuldkommen visdom i alt, hvad Han skaber, bestemmer og pålægger.

2) Fortolkning af verset:

Alt, hvad der findes i himlene og på jorden – englene, menneskene, dyrene, planterne, de levende og de livløse ting – ophøjer og helligholder Allah. Alt i skabelsen vidner om Hans storhed og renhed, og alt underkaster sig Ham i lovprisning, enten bevidst eller ubevidst. Denne lovprisning er en naturlig tilstand for hele universet, fordi alt er skabt af Allah og afhænger af Ham. Allah beskriver sig selv med to af Sine smukke egenskaber: Han er *al-'Aziz* – den Almægtige, som ingen kan overvinde eller udfordre, og *al-Hakim* – den Allerviiseste, hvis skabelse, skæbnebestemmelse og love er præget af fuldkommen visdom og retfærdighed. Når Allah indleder denne surah med denne erklæring, er det en påmindelse om, at hele universet er i overensstemmelse med Allahs vilje, og at mennesket derfor bør underkaste sig Ham i tro og lydighed.

3) Udledte frugter og visdom:

• Verset lærer os ydmyghed: Når hele universet – fra de største himmellegemer til de mindste partikler – ophøjer Allah, så bør mennesket ikke være hovmodigt eller stolt, men erkende sin afhængighed af Allah.
• Det styrker troen: At vide, at alt i himlene og på jorden lovpriser Allah, giver en følelse af fred og tryghed, fordi man ved, at man tjener den Almægtige og Allerviiseste, som styrer alting med visdom.
• Det opfordrer til konstant ihukommelse af Allah (dhikr): Ligesom hele skabelsen lovpriser Ham, bør mennesket også fylde sit liv med lovprisning og taknemmelighed over for Allah.
• Det viser islams skønhed: Islam lærer, at troen ikke kun er et spørgsmål om ord, men en dyb forbindelse med hele skabelsen, hvor mennesket lever i harmoni med universets naturlige tilstand – nemlig underkastelse og lovprisning af Allah.