Sura Al-Mulk — Vers 17

Ord- og udtryksforklaring:

• حَاصِبًا: en stormvind, der kaster småsten og grus mod folk, som det skete for Lots folk.
• مَنْ فِي السَّمَاءِ: Allah, den Ophøjede, som er hævet over sin skabning i sin majestæt og ophøjethed.

Tolkning af verset:

Dette vers er en advarsel og en irettesættelse til de vantro i Mekka. Allah spørger dem: "Er I virkelig så sikre på, at Han, som er i Himlen – Allah, den Ophøjede – ikke vil sende en stormvind med småsten over jer, som Han gjorde mod Lots folk?" Dette er en påmindelse om, at de, der trodsede Allahs sendebud, blev ramt af en frygtelig straf. Verset fortsætter med at sige: "Så vil I sande, hvordan Min advarsel var," hvilket betyder, at når straffen kommer, og de ser den med egne øjne, vil de forstå, at advarslen var sand – men på det tidspunkt vil forståelsen ikke gavne dem, fordi den kommer for sent, og anger vil ikke blive accepteret.

Visdom og lærdomme fra verset:

1. Verset bekræfter Allahs ophøjethed over sin skabning, på en måde der passer til Hans majestæt, uden at sammenligne Ham med noget.
2. Det viser Allahs magt og Hans evne til at straffe dem, der trodser Ham, når som helst Han ønsker det.
3. Det advarer om, at udsættelse af straf ikke betyder, at den er aflyst – Allah giver mennesker tid til at vende tilbage til Ham, men når straffen kommer, er det for sent at fortryde.
4. Verset opfordrer mennesker til at vende tilbage til Allah i ydmyghed og lydighed, før det er for sent, og til at tage advarslerne fra Allahs bøger og sendebud alvorligt.
5. Det minder os om, at viden og erkendelse kun er nyttig, hvis den kommer før straffen – derfor skal vi handle på vores viden, mens vi har muligheden.