Sura Al-Mulk — Vers 22

Ordforklaringer:

• مُكِبًّا: Nedbøjet, med ansigtet mod jorden, faldende.
• سَوِيًّا: Oprejst, lige og i balance.
• صِرَاطٍ مُّسْتَقِيمٍ: En lige og klar vej uden afvigelser.

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede stiller et billedligt spørgsmål for at vise forskellen mellem den troende og den vantro. Han siger: Er den, der går nedbøjet med ansigtet mod jorden, snublende og uden at vide, hvorhen han går, mere retledt end den, der går oprejst og sikkert på en lige og klar vej? Svaret er indlysende: Den oprejste, der følger den lige vej, er den retledte. Dette er en lignelse, hvor den, der går nedbøjet, symboliserer den vantro, der vandrer i vildfarelse og følger sine egne ønsker uden vejledning, mens den, der går oprejst på den lige vej, symboliserer den troende, der følger Allahs vejledning og Hans profets budskab. Lignelsen viser, at den vantro, selvom han måske tror, han er på rette spor, i virkeligheden er fortabt og ulykkelig, mens den troende er på den klare sandheds vej.

Udledte visdomme og formaninger:

• Dette vers opfordrer mennesket til at bruge sin fornuft og skelne mellem sandhed og løgn, ligesom man skelner mellem den, der går nedbøjet, og den, der går oprejst.
• Det viser, at troen giver mennesket stabilitet, klarhed og en lige kurs i livet, mens vildfarelse fører til forvirring og snublen.
• Lignelsen gør det let at forstå vigtigheden af at følge Allahs vejledning, for den, der følger den, er i sikkerhed og harmoni, både i denne verden og i det hinsides.
• Verset opmuntrer til at søge sandheden og følge den, da det er den eneste vej til frelse og lykke, og det advarer mod stolthed og selvbedrag, der får en til at tro, at man er på rette spor, mens man i virkeligheden er langt fra det.