Sura Al-A'raf — Vers 57

Ordforklaring:

• "Bushran": betyder glædeligt budskab; her i betydningen, at vindene sendes som forkyndere af regn.
• "Aqallat": betyder at løfte eller bære; her om skyerne, der bærer vandet.
• "Thiqalan": tunge; det vil sige skyer, der er tunge af vand.
• "Balad mayyit": et dødt land; det vil sige et land, der er goldt og uden vegetation.
• "Tadhakkarun": I lader jer formane og tænker jer om.

Tolkning af verset:

Allah, den Ophøjede, er den, der sender vindene som et glædeligt budskab forud for Sin nåde, nemlig regnen. Vindene blæser let og mildt og varsler om regn, så menneskene glædes og håber på Allahs barmhjertighed. Når vindene så har løftet tunge skyer, fulde af vand, driver Allah dem hen imod et dødt og udtørret land, som har hårdt brug for vand. Han sender derefter regnen ned over dette land, og med regnen frembringer Han alle slags frugter og afgrøder, så landet atter bliver levende og grønt. På samme måde, som Allah genopliver det døde land med regn, vil Han på dommens dag bringe de døde ud af deres grave og genoplive dem til nyt liv. Dette gøres, for at I mennesker skal lære af tegnet og forstå, at Allah, som er i stand til at genoplive det tørre land, også er i stand til at genoplive de døde.

Pointer og formaninger fra verset:

Dette vers lærer os at se på naturen omkring os med eftertanke. Når vi ser regnen falde på et tørt land, og det bliver grønt og fuldt af liv, så er det et levende bevis på Allahs magt og Hans evne til at skabe liv efter død. Det opfordrer os til at tro på opstandelsen og til at huske, at intet er umuligt for Allah. Verset vækker også håb i hjertet, for ligesom Allahs nåde kommer med regnen til det tørre land, således er Hans barmhjertighed og tilgivelse nær for dem, der søger den. Det minder os om at være taknemmelige over for Allah for Hans utallige velsignelser og at bruge naturens tegn som en påmindelse om vores skaber og den dag, hvor vi skal vende tilbage til Ham.