Sura Al-Mursalat — Vers 26

Ordforklaring:

• أَحْيَاءً: levende væsener, dem der er i live.
• أَمْوَاتًا: døde, dem der er afgået ved døden.

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede minder os om en af Sine store velsignelser, nemlig at Han har gjort jorden til et sted, der rummer både de levende og de døde. De levende bor på jordens overflade, bygger deres huse, dyrker jorden og lever deres liv på den. De døde begraves i jordens indre, hvor de hviler, indtil den dag, hvor de genoprejses. Jorden bærer således de levende på sin ryg og gemmer de døde i sit indre. Dette viser Allahs magt og omsorg for menneskene, idet Han har skabt jorden til at rumme begge tilstande – livet og døden – sådan at menneskene kan leve i tryghed og orden, og sådan at de døde får en værdig hvile.

Udledte pointer og formaninger:

• Verset lærer os at være taknemmelige over for Allah for den store velsignelse, at jorden er skabt til at rumme os både i livet og efter døden. Dette bør få os til at reflektere over vores skabelse og vores endelige skæbne.
• Det minder os om, at døden er en uundgåelig realitet, og at jorden er et midlertidigt opholdssted. Derfor bør vi forberede os til det evige liv ved at gøre gode gerninger og følge Allahs vejledning.
• Verset styrker vores tro på opstandelsen, fordi den, der har magt til at lade jorden rumme både levende og døde, også har magt til at genoplive de døde på dommedagen.
• Det opfordrer os til at betragte naturen omkring os – jorden, bjergene og vandet – som tegn på Allahs storhed og omsorg, hvilket øger vores kærlighed til Ham og vores længsel efter at nærme os Ham gennem lydighed og tilbedelse.