Sura Abasa — Vers 42

Ordforklaringer:

• al-Kafarah: De, der har dækket sandheden til og fornægtet Allahs eksistens, Hans enhed og Hans budskaber.
• al-Fajarah: De, der har overskredet grænserne, begået synder og åbenlyst handlet i strid med Allahs love uden anger eller skam.

Tolkning af verset:

Efter at have beskrevet de to gruppers tilstand på Dommedagen – de retfærdiges strålende og glade ansigter over for de fordømtes mørke og støvede ansigter – præciserer Allah i dette vers, at de, der er beskrevet med mørke, ydmygelse og støv på ansigtet, er dem, der forenede to forfærdelige egenskaber: de var kafarah (vantro) – de fornægtede Allahs nådegaver, afviste Hans tegn og nægtede at tro på Hans enhed og Hans sendebud – og de var fajarah (syndere) – de overskred grænserne, begik åbenlyse synder og overtrådte Allahs forbud med frækhed og uden frygt for konsekvenserne. Deres vantro blev ledsaget af et liv i synd og ulydighed, og derfor blev deres ansigter på Dommedagen gjort sorte og støvede som et retfærdigt resultat af deres handlinger i denne verden.

Lærdomme og formaninger:

1. Kombinationen af vantro og synd fører til fortabelse: Verset viser, at den værste tilstand er, når en person forener fornægtelse af sandheden med et liv i synd – dette er årsagen til den evige straf.
2. Allahs retfærdighed er fuldkommen: Ingen handling forbliver ustraffet eller ubelønnet. På Dommedagen vil hver gruppe blive kendt på deres ansigters tilstand – de retfærdige med lys og glæde, og synderne med mørke og ydmygelse.
3. Opmuntring til tro og retskaffenhed: Verset opfordrer os til at holde fast i troen og undgå synder, så vi ikke bliver blandt dem, hvis ansigter vil blive sorte på den store dag.
4. Alvorligheden af at fornægte Allahs nådegaver: At være utaknemmelig over for Allahs gaver og misbruge dem i synd er en af de største årsager til fortabelse – derfor bør vi bruge vores liv i lydighed og taknemmelighed mod Allah.