Sura Al-Mutaffifin — Vers 14

Ordforklaring:

• "Kallā": Nej, sådan forholder det sig ikke.
• "Rāna": Det dækkede og overvældede, som rust dækker jern.
• "Qulūbihim": Deres hjerter.
• "Mā kānū yaksibūn": Det, de begik af synder og forseelser.

Tolkning af verset:

Sagen er ikke, som disse vantro påstår, når de afviser Koranen som "gamle fabler". Sandheden er, at deres hjerter er blevet dækket og forseglet på grund af de mange synder og misgerninger, de begik i livet. Ligesom rust langsomt æder sig ind på jern og skjuler dets glans, således har deres vedvarende syndige handlinger lagt et mørke over deres hjerter, der forhindrer dem i at se sandheden og tro på den. Denne åndelige sygdom er ikke et resultat af manglende beviser, men af deres egne handlinger, der gradvist har slukket hjertets lys og gjort dem blinde for vejledningen.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os en dyb sandhed om hjertets tilstand: Synder er ikke blot handlinger, der straffes i det hinsides – de har også en umiddelbar, negativ effekt på hjertet her i verden. Hver synd, vi begår, svækker vores åndelige modtagelighed og gør os gradvist mere fjerne fra sandheden. Omvendt er gode gerninger og anger en kilde til hjertets renhed og oplysning, der bringer os nærmere til Gud. Dette opmuntrer os til at værne om vores hjerter, søge tilgivelse og holde os væk fra synder, så vores hjerter forbliver åbne for troens lys og Guds vejledning. Det minder os også om, at ingen er født med et "forseglet hjerte" – det er et resultat af egne valg, og derfor er der altid håb om forandring gennem oprigtig omvendelse.