Sura Al-Mutaffifin — Vers 13

Ordforklaring:

• "Asātīr" (أساطير): Flertal af "ustūrah", som betyder gamle fortællinger eller myter, der er nedskrevet i fortiden. Det refererer til tidligere generationers historier og fabler.

Tolkning af verset:

Når der læses op for denne synder og benægter af sandheden fra Allahs åbenbarede vers – som er nedsendt til Hans profet – siger han straks med hån og afvisning: "Dette er blot gamle fortællinger fra tidligere folk, ikke Allahs ord." Han påstår, at disse vers er opdigtede historier, der er nedskrevet fra fortidens myter, og at de ikke har nogen guddommelig oprindelse.

Dette udsagn er dog ikke baseret på nogen form for bevis eller fornuft, men udspringer af hans arrogance og hans hjertes hårdhed, som er forårsaget af hans mange synder og hans vedholdenhed i at begå uretfærdighed. Sandheden er, at disse vers er Allahs ord og Hans åbenbaring til Hans profet, men syndernes slør har dækket hans hjerte, så han ikke kan se sandheden eller tro på den.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Verset advarer os mod at følge de vantro og synderes vej, som afviser Allahs ord uden nogen form for refleksion eller overvejelse, blot fordi deres hjerter er blevet hårde af synder.
2. Det lærer os, at en af de største årsager til at afvise sandheden er at fortsætte i synder og uretfærdighed, fordi synder gradvist forhærder hjertet og får det til at afvise vejledningen.
3. Verset opfordrer os til at modtage Allahs ord med ydmyghed og åbenhed, og til at reflektere over dets betydninger i stedet for at haste med at afvise det.
4. Det minder os om, at Koranen er Allahs sande ord, og at dens indhold ikke ligner menneskelige fortællinger, men er en åbenbaring, der indeholder vejledning og nåde for dem, der tror.
5. Verset trøster den troende, som bliver mødt med hån og afvisning, ved at bekræfte, at dette er de vantros måde gennem tiderne, og at sandheden til sidst vil sejre, mens løgnen vil forsvinde.