Sura At-Tawba — Vers 129

Ordforklaringer:

• حَسْبِيَ – "Allah er tilstrækkelig for mig" – dvs. Han er den, der er nok for mig, og som jeg stoler fuldstændigt på.
• تَوَكَّلْتُ – "Jeg har lagt min lid til" – dvs. jeg har betroet alle mine anliggender til Ham alene.
• الْعَرْشِ الْعَظِيمِ – "Den Mægtige Tronstol" – den største af alle skabninger, som omfatter hele universet.

Tolkning af verset:

Hvis de, der vender sig bort fra troen – enten de er afgudsdyrkere eller hyklere – afviser dig, o Profet, og ikke tror på det, du er kommet med, så sig til dem: "Allah er tilstrækkelig for mig." Han er den, der er nok for mig i alle mine anliggender, og Han er den, der beskytter og hjælper mig. Der er ingen gud, der med rette tilbedes, undtagen Ham alene. Til Ham har jeg lagt min lid, og til Ham har jeg betroet alle mine forhold, idet jeg ikke håber på nogen anden og ikke frygter nogen anden. Han er Herren over den Mægtige Tronstol, som er den største af alle skabninger, og som omfatter alt det, der er under den. Når Han er min Herre og Vogter, så har jeg intet at frygte fra nogen, der vender sig bort eller modarbejder mig.

Udledte visdomme og frugter:

• Dette vers lærer den troende at søge styrke og tryghed i Allah alene, især når man møder modstand og afvisning fra andre.
• Det understreger betydningen af fuldstændig tillid til Allah (tawakkul) og at overlade alle ens anliggender til Ham, hvilket giver hjertet ro og fred.
• Verset viser, at Allah er den eneste sande gud, og at intet fortjener tilbedelse udover Ham – en påmindelse om renheden i tawhid (monoteisme).
• At nævne den Mægtige Tronstol viser Allahs storhed og majestæt, hvilket fylder den troende med ærefrygt og ydmyghed, samtidig med at det giver tryghed i, at man er under Herrens beskyttelse over alt.
• Verset opmuntrer til tålmodighed og standhaftighed i troen, selv når folk vender sig bort, og lærer, at den troendes sejr kommer fra Allah, ikke fra menneskers opbakning.
• Det inspirerer den troende til at gøre denne bøn til en del af sin daglige praksis, især i svære stunder, for at styrke sin forbindelse med Allah og finde indre styrke.