Sura At-Tin — Vers 5

Ordforklaring:

• "Thumma": betyder "derefter" eller "dernæst".
• "Radadnāhu": Vi vendte ham tilbage / Vi førte ham tilbage.
• "Asfala sāfilīn": det laveste af de lave / den allerlaveste plads.

Tolkning af verset:

Efter at have nævnt, at Gud skabte mennesket i den smukkeste skikkelse og gav det en fremragende natur med fornuft og evnen til at skelne mellem godt og ondt, siger Gud i dette vers: "Derefter vendte Vi ham tilbage til det laveste af de lave." Dette har to betydninger, som begge er korrekte og supplerer hinanden:

For det første: Vi bringer mennesket tilbage til den svageste og mest ynkværdige tilstand i alderdommen, hvor kroppen svækkes, forstanden forringes, og styrken forsvinder, så det bliver som et barn igen – eller endnu svagere. Dette sker, når mennesket når den ældste alder, som nævnt i andre vers, hvor Gud siger: "Og den af jer, der får et langt liv, bringes tilbage til en svag tilstand" (Surah An-Nahl 70). Dette er en påmindelse om, at dette jordiske liv er forbigående og ufuldkomment, og at mennesket ikke bør lade sig forblænde af sin ungdom og styrke.

For det andet: Vi bringer mennesket ned til det laveste sted i det hinsides, nemlig Helvedes ild, hvis det misbruger sin oprindelige gode natur og ikke følger Guds vejledning og sine sendebud. Det vil sige, at mennesket, som blev skabt i den bedste form, kan synke til det laveste niveau, hvis det vender sig bort fra troen og gode gerninger. Dette er en alvorlig advarsel mod at forspilde den ædle gave, som Gud har givet mennesket.

Udledte visdomme og formaninger:

• Dette vers lærer os ydmyghed over for Gud, for uanset hvor stærke, smukke og unge vi er, så vil vi alle en dag blive gamle og svage. Derfor bør vi ikke være arrogante eller stolte over vores jordiske fordele.
• Det minder os om, at det sande liv er det hinsides, og at vi bør forberede os til det ved at adlyde Gud og følge Hans sendebud.
• Det giver os håb for de troende, for selvom mennesket kan synke dybt, har Gud åbnet døren til frelse gennem tro og gode gerninger, som løfter mennesket op igen til de højeste grader i Paradiset.
• Det advarer os mod at følge vores lave begær og lyster, som kan trække os ned til det laveste niveau, selvom vi er skabt med en ædel natur.
• Det viser Guds retfærdighed og visdom, for Han belønner den, der gør godt, og straffer den, der gør ondt, og intet går tabt hos Ham.