Sura Ibrahim — Vers 18

Ordforklaring:

• "Karramad" (كَرَمَادٍ): Aske, det der er tilbage efter en brand, og som intet gavnligt indeholder.
• "Yawmin 'asif" (يَوْمٍ عَاصِفٍ): En dag med voldsom og stærk blæst, hvor vinden raser kraftigt.
• "Ad-dalal al-ba'id" (الضَّلَالُ الْبَعِيد): Den dybe og fuldstændige vildfarelse, der er langt fra sandheden og den rette vej.

Tolkning af verset:

Allah, den Ophøjede, beskriver de vantro, der afviser deres Herre, og sammenligner deres gerninger med aske, som en voldsom vind har spredt på en stormfuld dag. Ligesom asken blæses bort og forsvinder fuldstændigt, således er de gerninger, som de vantro udfører i denne verden – såsom velgørenhed, godhed mod de svage og slægtskabsbånd – fuldstændigt værdiløse hos Allah. Årsagen er, at disse gerninger ikke er bygget på troen på Allah og oprigtigheden over for Ham. Derfor vil de på Dommedagen ikke finde nogen belønning eller gavn af det, de har opnået i verden, fordi deres vantro har ødelagt deres gerninger, ligesom vinden ødelagde asken og efterlod intet spor. Denne handling, der ikke er funderet på tro, er den dybe vildfarelse, der fører bort fra den rette vej, og som der ikke er nogen udvej fra.

Udledte visdomme og formaninger:

• Troen på Allah er grundlaget for, at alle gode gerninger bliver accepteret og belønnet; uden tro er selv de bedste handlinger uden værdi i det hinsides.
• Oprigtighed over for Allah er betingelsen for, at gerninger får vægt på Dommedagen, og enhver handling, der blandes med hykleri eller vantro, går tabt.
• Dette vers advarer de vantro og opmuntrer de troende til at værne om deres tro og styrke deres forhold til Allah, så deres gerninger ikke bliver som asken, der spredes for vinden.
• Det viser Allahs retfærdighed, at Han ikke lader nogen handling gå tabt, men at de, der handler uden tro, selv har valgt at spilde deres indsats, hvilket er den største fortabelse.