Sura Al-Kahf — Vers 4

Betydning af ord i verset:

• وَيُنذِرَ: At advare og gøre opmærksom på en frygtelig følge.
• اتَّخَذَ: At tage eller tillægge nogen noget.
• وَلَدًا: Et barn eller afkom.

Tolkning af verset:

Dette vers fortsætter beskrivelsen af, hvad denne hellige bog (Koranen) gør, idet den advarer dem, der tillægger Allah et barn. Verset henvender sig til tre grupper: Jøderne, som sagde, at Ezra (Uzayr) var Guds søn; de kristne, som sagde, at Jesus (Isa) var Guds søn; og nogle arabere, der hævdede, at englene var Guds døtre. Allah advarer dem alle om en streng straf og en frygtelig skæbne, hvis de ikke vender tilbage fra denne store løgn og denne alvorlige beskyldning mod Allahs majestæt. Denne påstand er en krænkelse af Allahs fuldkommenhed og en fornægtelse af Hans enhed og ophøjethed, fordi Han er den Ene, den Evige, som hverken avler eller er avlet, og der er ingen, der ligner Ham.

Udledte lærdomme og formaninger:

1. Islams lære beskytter troen på Allahs enhed og renser den for enhver form for afvigelse, hvilket giver mennesket en klar og ren opfattelse af Gud uden nogen form for forvrængning.
2. Koranens advarsler er en nåde fra Allah til Hans tjenere, fordi de advarer dem mod ødelæggelse, før straffen rammer dem, hvilket viser Allahs barmhjertighed med sine skabninger.
3. At tillægge Allah et barn er en alvorlig synd, der strider mod sund fornuft og den rene natur, som mennesket er skabt med, og derfor advarer Koranen mod det for at beskytte troen og rense sindet.
4. Denne advarsel er et bevis på Koranens omsorg for alle mennesker, uanset deres tro, idet den inviterer dem til sandheden og advarer dem mod det, der skader dem i denne verden og i det hinsides.