Sura Al-Baqara — Vers 245

Ordforklaringer:

• قرضًا حسنًا: Et godt lån – dvs. at bruge sin formue i Guds vej med en oprigtig hensigt og et rent hjerte, uden at søge anerkendelse eller anden verdenslig gevinst.
• فيضاعفه: Så vil Gud fordoble det – dvs. mangedoble belønningen.
• يقبض ويبسط: Han indskrænker og udvider – dvs. Han giver rigeligt til nogle og begrænser for andre, alt efter Sin visdom.

Tolkning af verset:

Dette ædle vers er en nådig og opmuntrende opfordring fra Allah til Hans tjenere. Allah spørger: "Hvem er den, der vil give Allah et godt lån?" – og hermed menes at bruge sin formue i Guds vej, fx gennem velgørenhed, støtte til de fattige eller andre gode gerninger, med en oprigtig hensigt og et rent hjerte. Dette er ikke, fordi Allah har brug for vores formue – tværtimod, Han er Den Rige, og vi er de fattige. Men Han kalder det et "lån" for at opmuntre os og for at gøre os opmærksomme på den store belønning, der venter.

Allah lover, at Han vil fordoble dette lån mange gange – en mangfoldiggørelse, hvis omfang ingen kender, undtagen Allah Selv. Belønningen kan ikke sammenlignes med det, man giver; den er uendelig stor og omfatter både belønning i dette liv og i det hinsides.

Derefter minder Allah os om, at Han er den, der styrer alting: Han indskrænker forsørgelsen for nogle og udvider den for andre, alt efter Sin visdom og retfærdighed. Dette er en påmindelse om, at vi ikke skal bekymre os over at give – for det er Allah, der giver os, og Han er i stand til at erstatte alt, hvad vi bruger i Hans vej. Til sidst understreger Allah, at vi alle skal vende tilbage til Ham på Dommedagen, hvor Han vil belønne os for vores gerninger – både de gode og de dårlige.

Udledte visdomme og formaninger:

• Allah kalder vores velgørenhed for et "lån" til Ham – en ære, der viser, hvor meget Han værdsætter vores handlinger, og hvor tæt Han er på os.
• Belønningen for at give i Guds vej er ufattelig stor og mangedoblet – dette opmuntrer den troende til at være generøs uden frygt for fattigdom.
• Verset lærer os at have tillid til Allah, når det gælder forsørgelse – for Han er den, der giver og tilbageholder, og Han har visdom i alt, hvad Han gør.
• Det minder os om, at vores endelige mål er Allah – og at vi derfor bør investere i det, der gavner os i det hinsides, frem for at klynge os til det forgængelige i denne verden.
• Verset opmuntrer til oprigtighed i velgørenhed – at give med et rent hjerte og en god hensigt, ikke for at vise sig eller opnå ros fra mennesker.