Sura Taha — Vers 39

Ordforklaringer:

• Tābūt: En kiste eller æske, hvori Moses blev lagt.
• Yamm: Havet, her specifikt Nilen.
• Sāḥil: Kysten eller bredden.
• ʿAlā ʿaynī: Under Min beskyttelse og omsorg, bogstaveligt "på Mit øje" – en egenskab, der tilkommer Allah, som det sømmer Sig Hans majestæt.

Tolkning af verset:

Allah inspirerede Moses' moder med en guddommelig ledelse, da hun fødte ham under frygtelige omstændigheder, hvor Farao dræbte nyfødte drengebørn. Han befalede hende: Læg dit barn i en kiste, og kast kisten ud i Nilen. Så vil floden, efter Min vilje, føre kisten hen til bredden, hvor den bliver fundet. Der vil Farao – som er Allahs fjende og også barnets fjende, fordi han ville have dræbt ham, hvis han havde kendt hans skæbne – tage ham op. Men Allah havde en skjult plan: Han lagde en særlig kærlighed til Moses i hjerterne på alle, der så ham, så selv Farao ikke kunne bære at skade ham. Dette skete, for at Moses skulle blive opdraget under Allahs beskyttelse, vågen omsorg og fulde tilsyn, langt fra menneskelig indblanding, indtil han var klar til sin profetiske mission.

Udledte visdomme og formaninger:

• Allāh er den, der vender fjendens planer til gavn for sine trofaste tjenere; det, der synes at være en katastrofe, kan være en skjult velsignelse.
• At lægge sin lid til Allah og adlyde Hans befalinger – selv når de virker uforståelige – fører til tryghed og sejr.
• Allah lægger kærlighed i menneskers hjerter for dem, Han vil hædre, hvilket er en nåde, der ikke kan opnås gennem materielle midler.
• Verset bekræfter, at Allah har en sand og passende egenskab som "Øjet", der ikke ligner skabningers øjne, hvilket styrker troen på Hans fuldkomne omsorg og nærvær.
• Historien opmuntrer forældre til at stole på Allah i opdragelsen af deres børn, selv under vanskelige forhold, for Allahs beskyttelse er større end enhver menneskelig plan.