Sura An-Nur — Vers 9

Ordforklaring:

• الْخَامِسَةَ: den femte ed eller vidneudsagn.
• غَضَبَ اللَّهِ: Guds vrede og mishag.
• مِنَ الصَّادِقِينَ: blandt de sandfærdige, dvs. at manden taler sandt i sin beskyldning.

Tolkning af verset:

Dette vers fortsætter beskrivelsen af den såkaldte *li’an*-ed (gensidig forbandelse mellem ægtefæller), som finder sted, når en mand beskylder sin hustru for utroskab uden at have fire vidner. I verset før aflægger manden fire eder på, at han taler sandt, og den femte ed påkalder Guds forbandelse over ham selv, hvis han lyver. Herefter er det hustruens tur: Hun skal aflægge fire eder på, at hendes mand lyver i sin beskyldning, og i den femte ed siger hun: "Guds vrede ramme mig, hvis han taler sandt." Denne ed fungerer som en alvorlig påkaldelse af Guds straf over hende selv, hvis hun er skyldig i det, hendes mand beskylder hende for. Hvis hun aflægger denne ed, falder straffen for ægteskabsbrud (stening) bort fra hende, og parret adskilles. Dette vers understreger alvoren af at påkalde Guds vrede over sig selv, hvilket kræver en dyb sandhedsfølelse og gudsfrygt, og det beskytter samtidig den uskyldige hustru mod en uretfærdig anklage.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Verset viser islams retfærdighed og omsorg for at beskytte både mandens og kvindens ære og rettigheder i vanskelige situationer, hvor der ikke er vidner.
• Det lærer os, at alvorlige anklager kræver alvorlige beviser, og at man ikke må beskylde andre uden dokumentation.
• Det understreger betydningen af at frygte Gud og ikke misbruge eder, da man påkalder Guds vrede over sig selv ved løgn.
• Det åbner døren for retfærdighed og redning for den uskyldige, samtidig med at det afskrækker fra løgn og bagvaskelse i ægteskabelige forhold.
• Det minder os om, at Gud altid er vidende om sandheden, og at ingen kan skjule sig for Ham, hvilket styrker troen og ærligheden i alle livets forhold.