Sura Al-Qasas — Vers 41

Ordforklaringer:

• أَئِمَّةً: foregangsmænd, ledere eller forbilleder, som andre følger.
• يَدْعُونَ إِلَى النَّارِ: kalder (deres følgere) til handlinger, der fører til Helvedes ild.
• لَا يُنصَرُونَ: de vil ikke få nogen hjælp eller beskyttelse mod straffen.

Tolkning af verset:

Vi gjorde Farao og hans folk til ledere og forbilleder for vildfarelse og ondskab. De kaldte deres tilhængere til handlinger, der fører dem direkte til Helvedes ild – gennem deres vantro, deres løgne mod Guds sendebud og deres ihærdige fastholden i synd og tyranni. På Dommedag vil de ikke få nogen hjælp eller beskyttelse mod straffen. Tværtimod vil de blive straffet dobbelt, fordi de ikke blot selv begik ondskab, men også indførte dårlige skikke og ledte andre mod vildfarelse. De bærer både byrden af deres egne synder og byrden af dem, der fulgte dem i deres vildfarelse, uden at dette formindsker følgernes egen byrde.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at lederskab og indflydelse er en stor tillid, som enten kan føre til frelse eller fortabelse. Den, der kalder til tro og retfærdighed, vil få belønning for både sin egen tro og for dem, der følger ham. Men den, der kalder til ondskab og vantro, vil bære synden for sig selv og for dem, der følger ham. Dette opfordrer os til at vælge vores rolle i samfundet med omhu – at være et godt forbillede, der leder mod lyset og Guds tilfredshed, ikke mod mørket og ilden. Det minder os også om, at ingen magt eller position i denne verden kan redde en fra Guds retfærdige straf, og at den eneste sande frelse ligger i at følge Guds vejledning og Hans sendebuds budskab.