Sura Al-'Ankabut — Vers 66

Betydning af ord:

• "لِيَكْفُرُوا": At de skal være utaknemmelige og fornægte.
• "آتَيْنَاهُمْ": Det, som Vi har skænket dem af goder og velsignelser.
• "وَلِيَتَمَتَّعُوا": Og at de skal nyde godt af (det jordiske liv).
• "فَسَوْفَ يَعْلَمُونَ": De vil snart erfare (konsekvensen).

Tolkning af verset:

Når de vantro befinder sig til søs og frygter at drukne, påkalder de Allah alene og oprigtigt i deres bøn. Men når Han redder dem i land og fjerner frygten, vender de tilbage til deres afguderi og partnerskab med Allah. Denne modsigelse – at de påkalder Allah i nødens stund og giver Ham partnere i medgangens stund – er et tegn på deres utaknemmelighed. Deres tilbagevenden til vantro sker, så de kan fornægte de goder, som Allah har skænket dem, både i deres person og i deres ejendom, og så de kan fortsætte med at nyde det flygtige jordiske liv. Men de vil snart erfare følgerne af deres handlinger, når døden indhenter dem, og de vil møde den smertelige straf på Dommedagen. Dette er en trussel og en advarsel til dem om, at deres handlinger er fordærvede, og at enden vil være fortabelsen.

Udledte frugter og formaninger:

• Verset lærer os vigtigheden af taknemmelighed over for Allahs goder, og at utaknemmelighed fører til fortabelse.
• Det viser os, at menneskets sande natur vender sig mod Allah i nødens stund, hvilket beviser, at hjertet instinktivt erkender Allahs enhed – og derfor bør vi fastholde denne erkendelse også i medgang.
• Verset advarer mod at lade sig forblænde af det jordiske livs glæder, for de er kortvarige, mens straffen for utaknemmelighed er evig.
• Det opmuntrer den troende til at være konstant i sin lydighed mod Allah, både i medgang og modgang, og til at huske, at Allah ser alle handlinger og vil dømme retfærdigt.
• Det styrker håbet om Allahs barmhjertighed for dem, der vender tilbage til Ham i oprigtighed, og frygten for Hans straf for dem, der fortsætter i ulydighed.