Sura Al-'Ankabut — Vers 65

Betydning af udvalgte ord i verset:

• "al-Fulk" (الفُلْك): betyder skibet.
• "Mukhliṣīna lahu al-dīn" (مُخْلِصِينَ لَهُ الدِّينَ): de er oprigtige over for Allah alene i deres bøn og tilbedelse, uden at bede nogen anden om hjælp.
• "Najjāhum" (نَجَّاهُمْ): Han reddede dem og befriede dem fra fare.

Tolkning af verset:

Når de vantro – som i deres dagligdag tilbeder afguder og andre væsener – stiger om bord på skibe midt på havet, og de mærker bølgernes frygt og risikoen for at drukne, så glemmer de deres afguder og vender sig med oprigtig hengivenhed udelukkende til Allah. De lover Ham lydighed og beder Ham alene om redning, uden at bede nogen anden om hjælp. Men når Allah redder dem og fører dem sikkert i land, og faren er drevet over, vender de tilbage til deres gamle vaner og begår igen shirk (afgudsdyrkelse) ved at tilbede andre sammen med Allah. Denne modsigelse viser deres svaghed og forvirring: i nødens stund anerkender de Allahs enhed, men i tryghedens stund glemmer de Hans nåde og fortsætter med at sætte partnere ved siden af Ham. Deres shirk efter redningen er en utaknemmelighed over for Allahs gave, og de vil senere erfare konsekvenserne af deres handlinger, når de møder Ham på Dommedagen, hvor der venter dem en smertelig straf.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• Verset lærer os, at menneskets natur i nødens stund instinktivt vender sig mod Allah alene, fordi hjertet erkender, at ingen anden har magt til at fjerne skade eller bringe gavn – dette er et bevis på, at ren monoteisme (tawḥīd) er den oprindelige, sande tilstand.
• Det advarer os mod at glemme Allah i tryghedens og velstandens stunder; den, der husker Allah i vanskeligheder, bør også takke Ham og adlyde Ham i gode tider.
• Verset opfordrer til oprigtighed i troen og til at holde fast ved den i alle livets forhold – ikke kun i kriser – og minder os om, at Allahs redning fra farer er en gave, der kræver taknemmelighed og hengivenhed, ikke utaknemmelighed og afgudsdyrkelse.
• Det indeholder en alvorlig trussel til dem, der skifter mellem tro og vantro alt efter omstændighederne, og det viser, at Allahs straf er vis for dem, der fortsætter i shirk efter at have modtaget Hans nåde.