Sura Al-Imran — Vers 80

Ordforklaringer:

• أَرْبَابًا (herrer/guder): Flertal af "rabb" (herre), som her betyder at gøre nogen til genstand for tilbedelse og absolut lydighed ud over Gud.
• أَيَأْمُرُكُم (mon han befaler jer?): Et retorisk spørgsmål, der udtrykker undren og benægtelse.

Tolkning af verset:

Det er ikke muligt eller passende for en profet, som Gud har udvalgt og givet åbenbaring og visdom, at befale mennesker til at tage englene eller profeterne som herrer og guder, der tilbedes ud over Gud. Dette var en praksis, som nogle grupper blandt folkene før islam havde – f.eks. sagde araberne, at englene var Guds døtre, og jøderne og de kristne tog Ezra og Jesus som herrer ud over Gud. Profeternes opgave er tværtimod at kalde mennesker til at tilbede Gud alene og til at følge Hans love og forskrifter. Verset fortsætter med et retorisk spørgsmål, der udtrykker undren og benægtelse: Kan det overhovedet tænkes, at en profet ville befale jer til vantro efter at I har underkastet jer Gud og accepteret islam? Dette er umuligt og logisk uantageligt, fordi profeternes budskab er bygget på tro og lydighed mod Gud, ikke på vantro og afgudsdyrkelse.

Udledte lærdomme og budskaber:

• Profeterne er udelukkende sendt for at lede mennesker til at tilbede Gud alene, og de er de reneste og mest oprigtige vejledere for menneskeheden.
• At ophøje profeter eller engle til guddommelig status er en form for vantro, som islam afviser fuldstændigt, uanset hvem det drejer sig om.
• Islam lærer os at elske og respektere profeterne og englene, men uden at tilbede dem – for tilbedelse er forbeholdt Gud alene.
• Verset bekræfter, at islam er den naturlige religion, som mennesker accepterer med fornuft og hjerte, og at den fører til ære og lykke i begge verdener.