Sura As-Sajda — Vers 9

Ordforklaring:

• "سَوَّاهُ": Færdiggjorde og fuldendte menneskets skabelse i smuk og harmonisk form.
• "وَنَفَخَ فِيهِ مِن رُّوحِهِ": Indblæste sjælen i mennesket, hvilket er en ære, som Allah tillægger Sig selv for at vise menneskets ophøjede status.
• "الْأَفْئِدَةَ": Hjertet, som er sæde for forståelse, tænkning og indsigt.

Tolkning af verset:

Efter at have nævnt menneskets skabelse fra ler, fortsætter Allah med at beskrive, hvordan Han fuldendte menneskets skikkelse og gav det en smuk og velafbalanceret form. Derefter indblæste Han sjælen i mennesket, hvilket gjorde det levende efter at have været livløst. Dette skete ved, at Allah sendte englen, som fik til opgave at indblæse sjælen i fosteret. Allah gav derefter mennesket tre store gaver: hørelsen, så det kan opfange lyde og ord, synet, så det kan skelne mellem farver, former og personer, og hjertet, så det kan tænke, forstå og skelne mellem godt og ondt, gavnligt og skadeligt. På trods af disse enorme velsignelser er menneskets taknemmelighed over for sin Herre meget ringe – kun en lille smule tak, og mange gange helt uden tak.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Menneskets værdighed: At Allah indblæste Sin ånd i mennesket viser, hvor ærefuldt mennesket er i Allahs øjne, hvilket forpligter os til at respektere og værne om menneskelivet.
2. Velsignelsernes formål: Hørelse, syn og hjerte er ikke blot fysiske redskaber, men midler til at erkende Allah, reflektere over Hans skaberværk og følge Hans vejledning.
3. Taknemmelighedens betydning: Verset vækker vores samvittighed til at være taknemmelige over for Allah for disse uundværlige gaver, og taknemmelighed fører til flere velsignelser, mens utaknemmelighed fører til tab af dem.
4. Refleksion over skabelsen: Når vi tænker over, hvordan vi blev skabt fra en ubetydelig dråbe og fik disse fantastiske evner, styrker det vores tro på Allahs magt og visdom og gør os ydmyge over for Ham.
5. Brug af sanserne i lydighed: Vi bør bruge vores hørelse, syn og hjerte til det, der behager Allah – at lytte til sandheden, se på Hans tegn og tænke over Hans åbenbaring – ikke til det, der vender os bort fra Ham.