Sura Saba — Vers 23

Ordforklaringer:

• الشَّفَاعَة (ash-shafā'ah): Forbøn – at gå i forbøn for en anden.
• أَذِنَ (adhina): At give tilladelse.
• فُزِّعَ (fuzzi'a): At fjerne frygt og rædsel fra hjertet.
• الْعَلِيُّ (al-'Aliyy): Den Ophøjede – den, hvis magt og væsen er hævet over alt.
• الْكَبِيرُ (al-Kabīr): Den Store – den, der er større end alt og alle.

Tolkning af verset:

Forbøn hos Allah har ingen virkning, medmindre Allah selv har givet tilladelse til den, der går i forbøn. Ingen kan gå i forbøn hos Ham uden Hans tilladelse, og Han giver kun tilladelse til dem, Han er tilfreds med. Dette vidner om Hans absolutte suverænitet og majestæt.

Blandt tegnene på Hans storhed og ophøjethed er, at når Allah taler med åbenbaringen i himlen, bliver englene grebet af frygt og ærefrygt, så deres hjerter næsten besvimer af Hans majestæt. Når frygten så letter fra deres hjerter, spørger de hinanden: "Hvad sagde jeres Herre?" De svarer: "Han sagde sandheden – Han gav tilladelse til forbøn for dem, Han ønsker." Og Han er den Ophøjede i Sit væsen og Sin magt, den Store, som intet kan sammenlignes med, og som alt andet er underlagt.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at Allah alene er den, der bestemmer alt, og at ingen kan gå i forbøn hos Ham uden Hans tilladelse. Dette styrker den rene monoteisme (tawhid) i hjertet og renser troen fra enhver form for afguderi eller mellemled mellem mennesket og Allah. Verset indgyder også ærefrygt for Allahs storhed og majestæt, hvilket får den troende til at nærme sig Ham med ydmyghed og oprigtighed. Samtidig giver det håb, fordi Allah i Sin nåde har tilladt forbøn for dem, Han er tilfreds med – hvilket opmuntrer den troende til at stræbe efter at opnå Allahs tilfredshed gennem lydighed og gode handlinger. Når vi erkender, at Allah er den Ophøjede og Store, fyldes hjertet med ro, tryghed og kærlighed til Ham, fordi vi ved, at al magt og al afgørelse ligger i Hans hænder alene.