Sura Fatir — Vers 43

Ordforklaringer:

• Istikbâr: Hovmod, arrogance og storhedsvanvid over for andre.
• Mekr es-seyyi’: Den onde plan, bedraget og det skjulte forsøg på at skade sandheden og dens folk.
• Yehîq: At omringe, indhente og ramme.
• Sunnet el-evvelîn: Guds faste og uforanderlige lov med hensyn til at straffe de tidligere folk, der begik samme forbrydelser.

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede fortæller, at de vantro og hovmodiges eder og løfter ikke skyldes et oprigtigt ønske om sandheden eller en god hensigt. Tværtimod er deres adfærd præget af hovmod på jorden over for mennesker, og de lægger onde planer for at bekæmpe sandheden og bedrage folk. Men den onde plan rammer kun dens egne ophavsmænd – den vender tilbage til dem selv og skader ingen andre end dem. Disse hovmodige mennesker venter således intet andet end den samme skæbne, som ramte de tidligere folk, der handlede på samme måde – nemlig Guds straf og ødelæggelse. Allahs lov er fast og uforanderlig: Den kan hverken ændres, så den ikke rammer dem, eller omdirigeres til andre. Ingen kan ændre Guds måde at behandle hovmodige og onde mennesker på, og ingen kan afværge straffen fra sig selv eller andre.

Udledte visdomme og formaninger:

• Ondskab og bedrag vender altid tilbage til dem, der udtænker dem – dette er en guddommelig lov, der aldrig svigter.
• Hovmod og arrogance er en af de største synder, der fører til undergang, både i denne verden og i det hinsides.
• Guds love er uforanderlige og retfærdige; ingen kan ændre dem eller undslippe dem.
• Verset opfordrer mennesket til at være ydmygt og oprigtigt i sine hensigter, og til at undgå list og bedrag, da konsekvenserne uvægerligt rammer en selv.
• Det giver håb til de troende om, at retfærdigheden altid vil sejre, og at ondskabens folk ikke vil undslippe Guds straf, hvilket styrker troen på Guds visdom og retfærdighed.