Sura Ya-Sin — Vers 69

Betydning af ord i verset:

• الشِّعْر (ash-shi'r): Poesi, vers. Her menes den slags poesi, som araberne brugte til at rose, håne eller overtale.
• يَنبَغِي (yanbaghi): Passer, er passende, tilkommer.
• ذِكْر (dhikr): Påmindelse, formaning.
• قُرْآنٌ مُّبِين (qur'an mubin): En klar og tydelig læsning/recitation, der gør sandheden åbenbar.

Fortolkning af verset:

Vi har ikke lært vor profet Muhammed (fred og velsignelser være med ham) poesi, og det passer heller ikke til hans natur eller hans ophøjede status at være digter. Poesi var ikke en del af hans væsen eller hans kald, og det var hverken let eller passende for ham at frembringe det, som araberne kaldte poesi. Det, han er blevet undervist i og har bragt, er ikke andet end en påmindelse, der vækker hjerterne, og en klar og tydelig Koran, hvis vers og budskaber er tydelige og lette at forstå for enhver, der tænker over dem. Denne Koran adskiller sandhed fra løgn og leder menneskeheden mod det rette. Den er en formaning for dem, der har levende hjerter og åbne øjne, og den etablerer Guds bevis mod dem, der vælger at fornægte den.

Udledte visdomme og frugter fra verset:

Dette vers lærer os, at profeten Muhammeds (fred og velsignelser være med ham) budskab er rent og ophøjet, og at han er beskyttet mod alt, der kan mindske hans troværdighed. Det viser os, at Koranen er en levende og tydelig mirakel, der står over al menneskelig tale, herunder poesi, og at dens styrke ligger i dens sandhed og klarhed, ikke i kunstneriske udsmykninger. Verset opfordrer os til at reflektere over Koranens indhold og til at lade den være en påmindelse i vores daglige liv, så vores hjerter bliver levende og vores handlinger bliver rettet mod det gode. Det minder os også om, at Guds vejledning er tilgængelig for alle, og at den, der søger sandheden med et oprigtigt hjerte, vil finde den lysende og klar i denne bog.