Sura Ya-Sin — Vers 68

Ord og udtryk i verset:

• نُعَمِّرْهُ: Vi forlænger hans levetid.
• نُنَكِّسْهُ: Vi vender ham tilbage (til en svag tilstand).
• فِي الْخَلْقِ: I skabelsen (dvs. i legemets og forstandens tilstand).
• أَفَلَا يَعْقِلُونَ: Mon de ikke bruger deres fornuft?

Tolkning af verset:

Den, hvis liv Vi forlænger, indtil han når en høj alderdom, bringer Vi ham tilbage til en svag tilstand, der ligner den, han startede fra – både i legemets kræfter og i forstandens styrke. Efter at have været stærk og fornuftig, bliver han svag og skrøbelig, ligesom et lille barn. Dette vers stiller det retoriske spørgsmål: Mon de ikke tænker over, at den, der er i stand til at gøre dette med mennesket – at vende det fra styrke til svaghed – også er i stand til at genoplive de døde og samle dem til dommens dag? Denne forandring og dette skift i menneskets livsstadier er et klart bevis på Guds magt og på, at denne verden ikke er et sted for varighed, men at det evige liv er i det hinsides. Derfor bør mennesket forberede sig til det ved tro og gode gerninger.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• Verset viser Guds fuldkomne magt over sine skabninger, idet Han ændrer deres tilstande fra styrke til svaghed, hvilket beviser, at Han er i stand til at genoplive de døde.
• Det minder mennesket om, at livet i denne verden er forbigående, og at ungdom, styrke og forstand ikke varer evigt – derfor bør man udnytte sin styrke og sit helbred i lydighed mod Gud, før svagheden kommer.
• Det opfordrer til at bruge fornuften og tænke dybt over skabelsens forandringer, hvilket fører til tro på Gud og på dommens dag.
• Det lærer os ydmyghed og at undgå arrogance, for mennesket ender i svaghed, uanset hvor stærkt eller magtfuldt det har været.
• Verset opmuntrer til at forberede sig til det evige liv i paradiset ved at tro og handle retfærdigt, så man ikke fortryder, når styrken og mulighederne er forbi.