Sura As-Saffat — Vers 113

Ord- og udtryksforklaring:

• "وَبَارَكْنَا عَلَيْهِ": Vi velsignede ham (Ibrahim) med stor godhed og afkom.
• "وَعَلَىٰ إِسْحَاقَ": Og ligeledes velsignede vi hans søn Isak.
• "مُحْسِنٌ": En, der gør godt mod sig selv ved at adlyde Allah.
• "ظَالِمٌ لِّنَفْسِهِ": En, der gør uret mod sig selv.
• "مُبِينٌ": Tydelig og åbenlys.

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede fortæller, at Han velsignede profeten Ibrahim (fred være med ham) og hans søn Isak (fred være med ham) med en rigelig velsignelse, der omfattede både materielle goder og åndelige nådegaver. En af de største velsignelser var, at mange af profeterne efter dem stammede fra deres afkom. Fra deres efterkommere er der to grupper: Den ene gruppe er de troende, der gør godt mod sig selv ved at følge Allahs vejledning og udføre gode handlinger. Den anden gruppe er dem, der gør åbenlys uret mod sig selv ved at begå vantro og synder – de skader sig selv og deres egen sjæl, selvom de stammer fra ædle profetiske rødder. Dette viser, at afstamning alene ikke er nok til frelse; det afgørende er tro og retskaffen handling.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Allahs velsignelse over Ibrahim og Isak viser Hans generøsitet og barmhjertighed over for Sine udvalgte profeter, og at velsignelse omfatter både det timelige og det evige.
• Verset lærer os, at mennesker ikke er ens, selv inden for samme familie eller slægt – nogle vælger tro og retskaffenhed, mens andre vælger vantro og synd. Dette understreger vigtigheden af personligt ansvar og frit valg.
• Det opmuntrer os til at stræbe efter at være blandt de "muhsin" (dem, der gør godt), for det er dem, der opnår Allahs tilfredshed og belønning.
• Verset advarer os mod at være selvtilfredse med afstamning eller status; det, der tæller hos Allah, er vores tro og handlinger.
• Det giver håb om, at selvom der findes uretfærdige blandt efterkommerne, så er der også mange retskafne – og dette opfordrer os til at forny vores intention og forbedre vores forhold til Allah, uanset vores baggrund.