Sura Sad — Vers 22

Ord der kræver forklaring:

• "فَفَزِعَ": Han blev bange og forskrækket.
• "خَصْمَانِ": To parter i en strid eller uenighed.
• "بَغَى": Den ene gjorde uret mod den anden og overskred grænserne.
• "لَا تُشْطِطْ": Afvig ikke fra retfærdigheden, og vær ikke uretfærdig i din dom.
• "سَوَاءِ الصِّرَاطِ": Den lige og rigtige vej.

Tolkning af verset:

Da de to stridende parter pludselig kom ind til David (Dāwūd) på en usædvanlig måde – de klatrede over muren til hans bedested uden at bede om tilladelse – blev han bange og forskrækket over deres pludselige indtrængen. Da de mærkede hans frygt, sagde de: "Vær ikke bange! Vi er to stridende parter, hvoraf den ene har begået uret mod den anden. Vi er kommet til dig, så du kan dømme mellem os med sandhed og retfærdighed. Vær ikke uretfærdig i din dom, og afvig ikke fra sandheden. Led os til den lige og rigtige vej, så vi kan få vores rettigheder."

Visdom og lærdomme fra verset:

• At ty til retfærdige dommere og ledere for at løse konflikter er en prisværdig handling, og det er en del af retfærdighedens grundprincipper i islam.
• At kræve retfærdighed og bede om en fair dom – selv når man selv er part i sagen – er en ædel egenskab, som muslimer opfordres til at have.
• Verset viser vigtigheden af at berolige dem, der er bange, og give tryghed, før man fremlægger sine behov – dette er en smuk menneskelig værdi.
• At advare mod uretfærdighed i domme og opfordre til at følge den lige vej er en påmindelse om, at retfærdighed er en af de højeste dyder i islam, og at Allah elsker dem, der handler retfærdigt.
• Historien om David (Dāwūd) lærer os, at selv profeter kan blive overraskede, men at visdom og retfærdighed altid sejrer, når man søger Allahs hjælp.