Sura Az-Zumar — Vers 21

Ordforklaringer:

• "سلكه": førte det ind og lod det trænge ned.
• "ينابيع": kilder og brønde i jorden.
• "يهيج": bliver tørt og visner.
• "حطامًا": smuldrende, sønderbrudte rester.
• "أولي الألباب": mennesker med forstand og indsigt.

Tolkning af verset:

Ser du ikke – o, du, som betragter – hvordan Allah sender vand ned fra himlen som regn, og derefter fører det ned i jorden og lader det strømme frem som kilder og brønde? Gennem dette vand frembringer Han afgrøder med forskellige farver og former – grønne, gule, røde og andre nuancer. Derefter visner afgrøderne efter deres friskhed og skønhed, og du ser dem blive gule, indtil de til sidst bliver til tørt, smuldrende strå, der knuses og spredes. I denne vekslen – fra regn til kilder, fra kilder til planter, fra grønt til gult, og fra liv til forfald – ligger der en påmindelse og formaning for dem, der har sunde sind og åbne hjerter, så de kan se Guds magt og storhed i skabelsen og forstå, at verdens liv er forbigående, mens det evige liv venter hos Allah.

Udledte lærdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at Allahs magt er fuldkommen i naturens kredsløb – Han sender vand fra himlen, gemmer det i jorden og frembringer liv af det. Ligesom jorden gennemgår faser fra død til liv og fra liv til forfald, således er menneskets liv i denne verden også forbigående. Dette opfordrer os til at reflektere over skabelsen og bruge vores forstand til at nærme os Allah med taknemmelighed og ydmyghed. Det minder os om, at intet i denne verden er evigt, og at den sande belønning ligger i det hinsides. Derfor bør vi bruge vores tid på gode gerninger og søge Allahs tilfredshed, før livet visner som afgrøderne.