Sura Az-Zumar — Vers 71

Ord og udtryk i verset:

• Zumaran (زُمَرًا): grupper, flokke, afdelinger – de føres i adskilte grupper.
• Khazanatuha (خَزَنَتُهَا): vagterne/englene, der er udpeget til at vogte Helvedes porte.
• Haqqat (حَقَّتْ): blev bekræftet, blev uundgåelig og fastlagt.
• Kalimat al-‘Adhab (كَلِمَةُ الْعَذَابِ): Guds dom og afgørelse om straf.

Tolkning af verset:

De, der nægtede at tro på Allah og Hans sendebud, vil blive ført mod Helvede i grupper – ikke enkeltvis, men flokkevis, ydmygede og fornedrede. De drives af sted med hårdhed, indtil de når frem til Helvedes porte. Når de ankommer, åbnes portene – alle syv porte – som en skrækindjagende modtagelse, og vagterne (englene, der vogter Helvede) møder dem med bebrejdelse og spørger dem: "Kom der ikke til jer sendebud fra jeres egen slægt, som læste jeres Herres åbenbarede vers op for jer og advarede jer om mødet med denne dag – Dommedagens dag – med dens rædsler og straf?" De vantro svarer da, mens de indrømmer deres synd og skyld: "Jo, sandelig – sendebudene kom til os med sandheden og advarede os, men vi afviste dem og nægtede at tro." De erkender, at Guds dom om straf over de vantro er blevet bekræftet og uundgåelig, fordi de selv valgte vantro og fortsatte i den trods advarslerne.

Lærdomme og visdom fra verset:

1. Allah er retfærdig og giver ingen undskyldning for at undgå straf, for Han sendte sendebud med klare beviser og advarsler, før straffen blev fuldbyrdet.
2. At indrømme synd og skyld på Dommedagen er en del af Guds retfærdighed – de vantro vil selv bekræfte, at advarslerne nåede dem, men de valgte at afvise dem.
3. Verset lærer os vigtigheden af at lytte til sendebudenes budskab og tage advarslerne alvorligt, før det er for sent.
4. Det viser Guds barmhjertighed, idet Han ikke straffer nogen, før Han har sendt advarsler og vejledning – og det opfordrer os til at takke Ham for Hans nåde og til at følge Hans vejledning for at opnå frelse.