Sura An-Nisa — Vers 173

Ord og udtryk i verset:

• اسْتَنكَفُوا (istankafu): Vægrede sig, følte sig for fine og hovmodigt afviste.
• اسْتَكْبَرُوا (istakbaru): Var stolte og arrogante, nægtede at underkaste sig.
• أَلِيمًا (aliman): Smertefuld og pinefuld.
• وَلِيًّا (waliyan): Beskytter eller hjælper, der kan varetage ens interesser.
• نَصِيرًا (nasiran): Støtter eller forsvarer, der kan redde én fra straf.

Tolkning af verset:

Efter at have nævnt, hvordan nogle mennesker vil blive kaldt til regnskab på dommedagen, opdeler Allah menneskene i to grupper med hensyn til deres endelige skæbne:

Første gruppe: De, der oprigtigt tror på Allah med hjertet, bekræfter troen med tungen og handler i overensstemmelse hermed med deres lemmer – og som udfører gode gerninger i overensstemmelse med Allahs lovgivning og med oprigtig hensigt. Disse vil Allah give fuld løn for deres gerninger uden at formindske noget. Derudover vil Han give dem ekstra af Sin nåde og generøsitet – en belønning, som intet øje har set, intet øre har hørt, og som intet menneskehjerte har forestillet sig. Dette er en ekstra gave ud over det, de fortjener.

Anden gruppe: De, der vægrede sig ved at tilbede Allah og følte sig for fine til at underkaste sig Ham, og som var arrogante over for Hans befalinger. Disse vil Allah straffe med en smertefuld og pinefuld straf. De vil ikke finde nogen ud over Allah, der kan beskytte dem, føre dem til gavn, eller forsvare dem og afværge skade fra dem. De vil være fuldstændig hjælpeløse og overladt til straffen.

Visdom og lærdomme fra verset:

1. Allahs retfærdighed og generøsitet: Han giver de troende fuld løn for deres gerninger og tilføjer endda mere af Sin nåde – dette viser Hans barmhjertighed og kærlighed til de rettroende.
2. Tro og gode gerninger hører sammen: Ægte tro er ikke kun ord, men skal ledsages af handlinger, der er i overensstemmelse med Allahs lov.
3. Arrogance og hovmod er blandt de største synder, der fører til ødelæggelse – og ingen kan redde den arrogante fra Allahs straf.
4. Ingen kan hjælpe eller beskytte et menneske på dommedagen undtagen Allah – derfor bør man søge Ham alene og ikke være afhængig af andre.
5. Verset opmuntrer til ydmyghed over for Allah og advarer mod stolthed, som er en egenskab, der fører til fortabelse.
6. Allahs belønning er ikke kun begrænset til det, man fortjener, men inkluderer også Hans ekstra nåde – dette opmuntrer til at gøre mere godt og søge Hans tilfredshed.