Sura Fussilat — Vers 13

Ordforklaring:

• أَعْرَضُوا: vendte sig bort og afviste med vilje.
• صَاعِقَةً: en ødelæggende straf, der rammer alt og udrydder alt – et tordenskrald eller en katastrofe, der rammer hårdt.
• عَادٍ وَثَمُودَ: to gamle folkeslag, der blev sendt profeter (Hûd og Sâlih), men som nægtede at tro og derfor blev ramt af Guds straf.

Tolkning af verset:

Hvis disse vantro – efter at de har fået forklaret Koranens ophøjede egenskaber og Guds storhed – alligevel vender sig bort og nægter at tro, så sig til dem, o Muhammad: "Jeg advarer jer mod en ødelæggende straf, der vil udrydde jer, ligesom den straf, der ramte folket ʿÂd og folket Thamûd." Disse to folkeslag nægtede at tro på deres profeter og trodsede Guds befalinger, hvorfor de blev ramt af en frygtelig straf, der fuldstændig udslettede dem. Advarslen er en påmindelse om, at Guds straf er uundgåelig for dem, der fortsætter i vantro og afvisning af sandheden, især når de selv ser spor af de tidligere folkeslags skæbne på deres rejser.

Lærdomme og budskaber:

• Verset lærer os, at Guds advarsler er alvorlige og sande, og at ingen kan undslippe Hans straf, hvis de fortsætter i afvisning af sandheden.
• Det minder os om vigtigheden af at tage ved lære af historien og de tidligere folkeslags skæbne – at vi ikke gentager deres fejl.
• Det viser profetens omsorg for sit folk, idet han advarer dem klart og tydeligt, så de har mulighed for at vende om, før det er for sent.
• Det opfordrer os til at reflektere over Guds magt og Hans retfærdighed, hvilket styrker vores tro og får os til at søge Hans nåde og tilgivelse.
• Det understreger, at Koranen er en nåde og en advarsel for menneskeheden, og at de, der lytter og følger den, opnår frelse, mens de, der vender sig bort, bærer konsekvenserne.