Sura At-Tur — Vers 10

Ordforklaringer:

• "Al-Jibal" (bjergene): De massive, faste bjerge, som normalt står urokkeligt fast på jorden.
• "Sairan" (en vandring): En bevægelse eller flytning fra ét sted til et andet.

Tolkning af verset:

På Dommedag, når verdensordenen bryder sammen, vil de mægtige bjerge, som mennesker opfatter som urokkelige og evige, blive revet løs fra deres fundament. De vil sætte sig i bevægelse fra deres pladser og vandre som skyerne, der glider hen over himlen. Denne bevægelse er ikke en rolig eller kontrolleret bevægelse, men en voldsom og kaotisk forflytning, hvor bjergene knuses og smuldrer undervejs, indtil de til sidst bliver som spredt, kardet uld. Dette sker som en del af den store omvæltning, der indvarsler Dommedag, hvor al jordisk stabilitet og magt opløses for den Almægtige Guds magt.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at intet i denne verden er evigt eller uforgængeligt. Selv de største og mest massive skabninger, som bjergene, er underlagt Guds vilje og vil blive forvandlet, når Han beslutter det. Det minder os om at være ydmyge og ikke klynge os til det jordiske livs midlertidige glæder og magt. Troen på denne dag opmuntrer den troende til at forberede sig ved gode gerninger og oprigtig hengivenhed over for Allah, for den time, hvor alting forandres, er uundgåelig og nær for enhver sjæl.