Sura At-Tur — Vers 18

Ordforklaring:

• "Fākihīn" (فَاكِهِينَ): betyder at nyde livets glæder og fornøjelser med glæde og fryd.
• "Ātāhum" (آتَاهُمْ): det, som Herren har givet dem af goder og velsignelser.
• "Waqāhum" (وَقَاهُمْ): Han beskyttede dem og skærmede dem mod noget ondt.
• "Al-Jaḥīm" (الْجَحِيمِ): den store, flammende ild, som er Helvedes straf.

Tolkning af verset:

De gudfrygtige, som frygtede deres Herre i denne verden, vil på Dommedagen befinde sig i paradisets haver, omgivet af overdådig nåde og glæde. De vil fryde sig over alt det, som deres Herre har skænket dem af forskellige former for nydelser – herunder lækker mad og drikke, smukke ægtefæller og anden glæde, som intet øje har set, intet øre har hørt, og intet menneskehjerte har forestillet sig. Samtidig vil deres Herre have beskyttet dem mod Helvedes pinsler og straf. De opnår dermed to store goder: For det første opnår de alt det, de ønsker sig af glæder og fornøjelser, og for det andet bliver de skånet for alt det, der kunne forstyrre deres lykke – nemlig ilden og dens rædsler. Deres Herre har vist dem nåde ved at lade dem nyde Hans gaver og ved at frelse dem fra straffen.

Udledte lærdomme og visdom:

Dette vers lærer os, at den sande lykke i Paradiset består af to ting: at opnå det gode og at blive beskyttet mod det onde. Det viser os også Guds store barmhjertighed over for sine trofaste tjenere, idet Han ikke blot belønner dem for deres gode gerninger, men også beskytter dem mod straf. Verset opmuntrer os til at stræbe efter gudsfrygt og retskaffenhed i denne verden, for jo mere vi frygter Gud her, desto større tryghed og glæde venter os i det hinsides. Det minder os om, at Paradiset ikke kun er et sted for materielle nydelser, men også et sted for åndelig fred og fuldkommen tilfredshed, hvor hjertet finder ro i Guds nærhed og Hans velbehag.