Sura Ar-Rahman — Vers 41

Ordforklaring:

• بِسِيمَاهُمْ: ved deres kendetegn eller mærker.
• النَّوَاصِي: flertal af "nâsiyah", som betyder pandehåret eller forsiden af hovedet.
• الْأَقْدَام: fødderne.

Tolkning af verset:

På Dommedag vil de skyldige (forbryderne) blive kendt på deres særlige kendetegn, som er sortnede ansigter og blålige øjne – et tegn på deres fortvivlelse og skændsel. Englene vil gribe dem i deres pandehår og fødder, idet de binder pandehåret sammen med fødderne bag på ryggen, og derpå kaster dem ind i Helvedes ild. Dette er en frygtindgydende scene, der viser Guds retfærdighed over for dem, der begik synder og afviste sandheden i denne verden.

Lærdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at intet er skjult for Gud, og at enhver handling vil få sine konsekvenser. Det minder os om vigtigheden af at holde sig væk fra synd og uretfærdighed, og at søge Guds tilgivelse og nåde, før det er for sent. For den troende er dette en opmuntring til at leve et liv i lydighed mod Gud og Hans sendebud, så man kan opnå frelse på Dommedag og undgå de skyldiges skæbne. Det styrker også troen på, at Guds retfærdighed er fuldkommen, og at ingen uret vil forblive ustraffet.