Sura Al-An'am — Vers 156

Ord- og udtryksforklaring:

• "At-tā'ifatayn" (الطائفتين): De to grupper, nemlig jøderne og de kristne.
• "Dirāsatihim" (دراستهم): Deres læsning og studium af deres hellige skrifter (Toraen og Evangeliet).
• "Laghāfilīn" (لغافلين): Uvidende og uden kendskab til dem, fordi de ikke forstod sproget eller ikke havde adgang til skrifterne.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af Guds argumentation over for arabernes hedninge, som undskyldte sig med, at de ikke havde modtaget nogen himmelsk bog, og at de derfor ikke kunne vide, hvad der var rigtigt og forkert. Gud siger: Vi sendte dette Koran til dig (Muhammad) for at I ikke skal sige på dommedagen: "Kun to grupper før os – jøderne og de kristne – fik åbenbaret bogen (Toraen og Evangeliet), og vi var uvidende om deres læsning og forstod ikke deres sprog, og vi havde ingen viden om, hvad disse bøger indeholdt." Derfor sendte Gud Koranen på arabisk, så de kunne forstå den, og så de ikke havde nogen undskyldning. Budskabet er, at Gud fjernede deres undskyldning ved at sende en klar, arabisk bog, som de kunne læse og forstå, og som bekræftede og forklarede det, der var i de tidligere skrifter.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Guds retfærdighed kræver, at Han ikke straffer folk, før Han har sendt dem en klar besked, som de kan forstå. Dette vers viser Guds barmhjertighed, idet Han sendte Koranen for at fjerne enhver undskyldning.
2. Koranens åbenbaring på arabisk var en stor nåde for araberne, fordi de ikke længere kunne sige, at de ikke forstod budskabet. Dette opfordrer os til at værdsætte Koranen og stræbe efter at forstå dens betydning på ethvert sprog.
3. Verset lærer os, at viden og læring er en Guds gave, og at uvidenhed ikke er en undskyldning, når man har mulighed for at lære. Derfor skal vi søge viden om vores religion med oprigtighed.
4. Det opmuntrer muslimer til at være taknemmelige for den klare vejledning, de har fået, og til at dele den med andre, så ingen har nogen undskyldning over for Gud på dommedagen.