Sura Al-A'raf — Vers 24

Ord og betydninger:

• اهْبِطُوا (Ihbitū): Stig ned, forlad det højere sted (paradiset) og drag til jorden.
• مُسْتَقَرٌّ (Mustaqarr): Et sted, hvor I kan bo, slå jer ned og finde ro.
• مَتَاعٌ (Matā‘): Nydelser og goder, som I kan drage fordel af.
• إِلَىٰ حِينٍ (Ilā ḥīn): Indtil et fastsat tidspunkt, nemlig jeres døds time og livets afslutning.

Tolkning af verset:

Efter at Adam og Eva havde spist af det forbudte træ, og efter at Satan havde vist sin fjendtlighed og arrogance, talte Allah til dem alle – Adam, Eva og Satan – og sagde: "Stig ned fra paradiset til jorden." Dette var en konsekvens af deres ulydighed, men også en begyndelse på en ny prøvelse. Allah gjorde det klart, at de herefter ville være fjender af hinanden: Adam og hans efterkommere på den ene side, og Satan og hans tilhængere på den anden side. Denne fjendtlighed er ikke blot en historisk begivenhed, men en vedvarende realitet gennem hele menneskehedens eksistens på jorden. Satan vil bestræbe sig på at vildlede menneskene, og menneskene skal være på vagt over for hans indflydelse.

Derefter meddelte Allah dem, at jorden ville være deres opholdssted og bolig, hvor de kunne leve, arbejde, bygge og finde tryghed. De ville få glæde af jordens goder – mad, drikke, klæder og andre fornødenheder – men kun indtil et bestemt tidspunkt, som Allah har fastsat. Dette tidspunkt er slutningen på deres liv i denne verden. Verset understreger således, at livet på jorden er midlertidigt og ikke det endelige mål; det er en prøvelsesperiode, der fører til det evige liv i det hinsides.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os flere vigtige lektioner. For det første viser det, at synd har konsekvenser, men at Allahs nåde og visdom altid er til stede – selv efter en fejltagelse giver Han mennesket en ny chance til at leve og forbedre sig. For det andet minder verset os om, at Satan er vores erklærede fjende, og at vi derfor altid skal være bevidste om hans tricks og ikke følge hans hvisken. For det tredje lærer det os, at denne verden er forbigående; den er ikke det endelige hjem, men et sted, hvor vi forbereder os til det evige liv. Derfor bør vi ikke hænge for meget i verdslige fornøjelser, men i stedet stræbe efter det, der glæder Allah, og som fører os til paradisets evige lykke. Endelig opmuntrer verset os til at bruge jordens goder på en måde, der er i overensstemmelse med Allahs love, og til at takke Ham for Hans gaver, idet vi husker, at alt i denne verden er midlertidigt, mens det hinsides er det evige mål.