Sura Al-A'raf — Vers 99

Ord- og udtryksforklaring:

• مَكْرَ اللهِ: Guds skjulte plan og gradvise indhentelse af dem, der trodser Ham, ved at Han giver dem udsættelse og lader dem nyde godt af verdslige goder, indtil straffen rammer dem, hvor de mindst venter det.
• الْقَوْمُ الْخَاسِرُونَ: De fortabte folk, der har tabt både deres liv i denne verden og deres efterliv ved at fornægte Gud og Hans sendebud.

Tolkning af verset:

Efter at have nævnt, hvordan Gud gav de tidligere folk udsættelse og velsignede dem med styrke og rigelige midler som en skjult prøvelse, stiller verset et advarende spørgsmål: Var disse folk, der benægtede sandheden, virkelig trygge ved, at Guds plan ikke ville ramme dem? Mener de, at den udsættelse og de goder, de fik, var et tegn på Guds tilfredshed med dem? Sandheden er, at ingen føler sig sikre mod Guds skjulte plan og gradvise indhentelse, undtagen de fortabte folk, der har tabt sig selv ved deres arrogance og benægtelse. De retledte derimod frygter Guds plan og lader sig ikke narre af verdslige goder; de ser dem som en prøve og en nåde, der kræver taknemmelighed og lydighed, ikke som en garanti mod straf.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Den troende bør aldrig føle sig helt sikker på Guds straf, uanset hvor meget velsignelser og goder han modtager, for Guds plan er skjult og kan ramme på et tidspunkt, hvor man mindst venter det.
2. Verdslige goder og fremgang er ikke altid et tegn på Guds kærlighed; de kan være en midlertidig udsættelse, der fører til en større straf, hvis de ikke mødes med taknemmelighed og lydighed.
3. Frygt for Guds plan er en dyd hos de retledte, der får dem til at våge over deres handlinger og søge Guds tilgivelse, hvilket beskytter dem mod arrogance og selvbedrag.
4. Verset opfordrer til konstant selvransagelse og ydmyghed over for Gud, så den troende ikke bliver fanget i illusionen om, at han er undtaget fra Guds love, der ramte tidligere folk.