Sura Al-A'raf — Vers 98

Betydning af ord:

• ضُحًى: Formiddagstid, når solen er højt på himlen.
• يَلْعَبُونَ: De er optaget af deres verdslige anliggender og glemt deres pligter, som om de leger.

Tolkning af verset:

Dette vers stiller et advarende spørgsmål til folkene i byerne, der nægtede at tro: Er de da sikre på, at Vores straf ikke vil komme til dem om formiddagen, mens de er optaget af deres daglige gøremål og verdslige fornøjelser, som om de leger og er fuldstændig ligeglade med det, der venter dem? Verset fremhæver særligt formiddagstiden, fordi mennesket på dette tidspunkt er mest optaget af sine gøremål og mindst opmærksom på konsekvenserne af sine handlinger. At straffen kommer på et sådant tidspunkt, hvor folk er allermest trygge og optaget, gør den endnu mere frygtindgydende og alvorlig. Dette er en formaning til dem, der føler sig sikre på, at de kan undslippe Guds straf, og en påmindelse om, at intet kan beskytte dem mod Guds magt, uanset hvor optaget eller trygge de føler sig.

Lærdomme og budskaber:

1. Ingen bør føle sig helt sikker mod Guds straf, uanset hvor meget de er optaget af deres liv. Tryghed og glemsel kan blive afbrudt når som helst.
2. At være optaget af verdslige anliggender og glemme det åndelige er en farlig tilstand, der kan føre til ødelæggelse. Mennesket bør altid huske Gud og være opmærksom på sine pligter.
3. Verset opfordrer til konstant årvågenhed og omvendelse, og minder os om, at Guds nåde og barmhjertighed er åben for dem, der vender tilbage til Ham, før det er for sent.
4. Det lærer os, at livet er kort, og at vi ikke skal lade os forblænde af dets midlertidige glæder, men i stedet stræbe efter det, der gavner os i det evige liv.