Sura Al-Muzzammil — Vers 12

Ordets betydninger:

• Ankâl (أَنكَالًا): tunge lænker og jernlænker, som bruges til at binde fangerne fast med.
• Jahîm (جَحِيمًا): en voldsomt flammende og brændende ild.

Tolkning af verset:

I dette vers advarer Allah de vantro og dem, der benægter sandheden, om, at der hos Ham i det hinsides venter dem en frygtelig straf. De vil blive lænket med tunge jernlænker, der binder deres hænder og fødder, og de vil blive kastet i en gloende ild, der brænder dem fra alle sider. Denne straf er ikke blot en enkelt form for pine, men en kombination af flere former for lidelse: lænkerne, der hindrer dem i at bevæge sig, og ilden, der fortærer dem. Dette vers kommer som en direkte trussel til dem, der håner profeten og afviser hans budskab, og det understreger, at den magt, de tror at have i denne verden, intet betyder over for Allahs magt og straf i det hinsides.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• Verset minder os om, at ingen synd eller ondskab forbliver ustraffet, og at Allahs retfærdighed er uundgåelig. Dette opfordrer den troende til at holde sig væk fra synder og til at søge Allahs tilgivelse.
• Det viser os, at denne verdens liv er kortvarig, og at det hinsides er det evige liv. Derfor bør mennesket ikke lade sig forblænde af jordiske fornøjelser, men i stedet forberede sig til mødet med Allah.
• Truslen om straf i dette vers er ledsaget af Allahs barmhjertighed i andre vers, hvilket opfordrer den troende til at kombinere håb og frygt i sin tilbedelse – håb om Allahs nåde og frygt for Hans straf.
• Verset styrker troen på, at Allah er den almægtige, der har fuld kontrol over alt, og at ingen kan undslippe Hans straf. Dette giver den troende tryghed i hjertet, når de ser uretfærdighed i verden, for de ved, at Allah vil genoprette retfærdigheden på Dommedagen.