Sura Al-Qiyama — Vers 26

Ordforklaringer:

• Kalla (كَلاَّ): Et advarende og afvisende udtryk, der betyder "Nej, sandelig ikke!" – en formaning til dem, der nægter opstandelsen.
• Balaghat (بَلَغَتْ): Når sjælen når frem til.
• Tarāqī (التَّرَاقِي): Flertal af "tarquwah" – kravelbenet, som er knoglen øverst i brystet, tæt på halsen og skuldrene. Det er det sted, hvor sjælen stiger op, når døden nærmer sig.

Tolkning af verset:

Dette vers er en skarp og alvorlig formaning til dem, der benægter opstandelsen og regnskabets dag. Sandheden er ikke, som de vantro forestiller sig – at de kan undslippe Guds straf og leve, som de vil. Nej, når dødens øjeblik kommer, og sjælen stiger op til kravelbenet i halsen, og mennesket er i sin sidste stund, så vil al virkelighed blive tydelig for ham. På dette tidspunkt kan han hverken benægte eller vende tilbage. Dødens kvaler og afslutningen på det jordiske liv bliver en realitet, som ingen kan undslippe. Dette vers minder mennesket om, at dets sidste time er nær, og at det skal forberede sig til mødet med sin Herre – for efter døden venter opstandelsen, dommen og den evige belønning eller straf.

Udledte visdomme og formaninger:

• Døden er en uundgåelig sandhed, som enhver sjæl vil smage, og ingen kan flygte fra den. Derfor bør mennesket forberede sig til denne time med oprigtig tro og gode handlinger.
• At tænke på dødens øjeblik og sjælens opstigning til kravelbenet gør hjertet ydmygt og får mennesket til at vende tilbage til Gud i anger og lydighed.
• Den, der i dette liv benægter opstandelsen, vil i dødsøjeblikket se sandheden med egne øjne – men på det tidspunkt vil anger ikke længere gavne ham. Derfor er det en nåde fra Gud, at vi i dette liv har mulighed for at tro og handle, før det er for sent.
• Verset opfordrer til at tænke over livets korthed og at prioritere det evige liv frem for de flygtige fornøjelser i denne verden.