Sura Al-Insan — Vers 8

Ordets betydninger:

• Miskīn: En fattig person, der ikke har midler til at dække sine basale behov.
• Yatīm: Et barn, hvis far er død, før barnet er nået voksenalderen.
• Asīr: En krigsfange, uanset om vedkommende er fra de vantro eller andre.

Tolkning af verset:

I denne ærværdige beskrivelse af de retfærdige og gudfrygtige menneskers karaktertræk nævner Allah, at de giver mad til de trængende, selvom de selv har kærlighed til maden og behov for den. De deler den med tre grupper: den fattige, der ikke kan tjene til livets ophold og intet ejer af verdens goder; den forældreløse, hvis far er død, og som ingen forsørger har; og krigsfangen, der er taget til fange i krig, uanset om vedkommende er fra de vantro eller andre. Dette viser deres ophøjede moral og oprigtige offervilje, idet de foretrækker andre frem for sig selv, selv i en situation, hvor de selv har behov for det, de giver.

Udledte lærdomme og budskaber:

• At give af det, man selv elsker og har brug for, er et tegn på oprigtig tro og høj moral, og det er en af de største former for velgørenhed i islam.
• Islams omsorg omfatter alle mennesker, også krigsfanger, hvilket vidner om religionens barmhjertighed og retfærdighed, selv over for fjender.
• At hjælpe de svage i samfundet – som fattige, forældreløse og fanger – er en dør til Guds nåde og en vej til at opnå Hans belønning i det hinsides.
• Verset opmuntrer muslimer til at prioritere andres behov over egne ønsker og til at handle med oprigtighed uden at forvente ros eller gengæld fra mennesker, men udelukkende søge Guds tilfredshed.