Sura Al-Insan — Vers 9

Betydning af ord i verset:

• لِوَجْهِ اللهِ: Kun for Allahs ansigt, dvs. udelukkende for at opnå Allahs tilfredshed og belønning.
• جَزَاءً: Belønning eller gengældelse for den hjælp, de ydede.
• شُكُورًا: Tak eller ros fra dem, de gav mad.

Tolkning af verset:

De retskafne tjenere, som Allah beskriver i de foregående vers, siger i deres hjerter – ikke nødvendigvis med deres tunger – at de kun giver mad til de fattige, de forældreløse og fangerne for Allahs skyld. De søger hverken materiel belønning eller anerkendelse fra modtagerne. Deres eneste motivation er at opnå Allahs nåde og tilfredshed, og de frygter Hans straf på Dommedagen, hvor ansigter vil blive mørke og pander rynkede på grund af dagens rædsel. Denne oprigtighed i handling er et udtryk for deres dybe tro og deres ønske om at nærme sig Allah uden nogen form for hykleri eller forventning om gengæld fra mennesker.

Lærdomme og budskaber fra verset:

1. Oprigtighed i gerninger: Verset lærer os, at enhver god handling skal være renset for ønsket om ros eller belønning fra mennesker. Oprigtighed over for Allah er nøglen til at få vores handlinger accepteret.
2. Medfølelse og næstekærlighed: At hjælpe de trængende – uanset deres baggrund, selv en fjende i fangenskab – er en høj moralsk værdi i islam, som opfordrer til barmhjertighed og generøsitet.
3. Frygt for Allah og håb om Hans nåde: Den sande troende handler ud fra både frygt for Allahs straf og håb om Hans belønning, hvilket skaber en balance mellem håb og ærefrygt.
4. Skjult velgørenhed: At give uden at søge anerkendelse renser hjertet for arrogance og stolthed og styrker båndet til Allah. Dette gør islam til en religion, der opbygger et samfund baseret på omsorg og uselviskhed.