Sura Abasa — Vers 36

Ordets betydninger:

• وَصَاحِبَتِهِ: hans ægtefælle/hustru.
• وَبَنِيهِ: hans sønner/børn.

Tolkning af verset:

På Dommedagen, når rædslerne og rædslen er overvældende, vil mennesket flygte fra selv sine nærmeste. Verset nævner, at han vil flygte fra sin hustru og sine børn – dem, som han i verden elskede højest og ofrede mest for. Årsagen er, at han på denne dag er fuldstændig optaget af sin egen skæbne og sin egen frelse. Han ved, at ingen – hverken hans kone eller hans børn – kan hjælpe ham eller redde ham fra Guds dom. Den store rædsel og den totale selvoptagethed får ham til at glemme selv de kæreste relationer, som han tidligere værdsatte over alt.

Indsigter og formaninger:

Dette vers lærer os, at de jordiske bånd og relationer – uanset hvor stærke de er – ikke kan redde os på Dommedagen. Kun vores tro og vores gode handlinger kan gøre det. Det opfordrer os til at prioritere vores forhold til Allah over alt andet og til at bruge vores liv på at opbygge en frelse, der varer ved, frem for at være afhængige af andre mennesker. Det minder os også om, at vi skal behandle vores familier godt i denne verden, men samtidig aldrig glemme, at den endelige redning kun kommer fra Allah alene. Dette skaber en dyb bevidsthed om ansvar og en oprigtig stræben efter at behage Allah i alt, hvad vi gør.